Om skolen
Linå Friskole er en ny friskole med rødder i lokalsamfundet og naturen lige uden for døren. Her vil vi skabe en skole, hvor trivsel, nysgerrighed og faglighed går hånd i hånd.

Derfor findes Linå Friskole?
BØRN · FÆLLESKAB · FREMTID
Linå har før haft sin egen skole. Da den lukkede i 2011, forsvandt også et naturligt samlingspunkt i lokalsamfundet, men ønsket om en lokal skole forsvandt ikke.
Derfor begyndte en gruppe lokale kræfter arbejdet med at skabe en ny friskole – en skole med rødder i Linå og blikket rettet fremad.
Linå Friskole skal ikke være en kopi af den skole, der engang var. Vi bygger noget nyt fra bunden med fokus på udeliv, trivsel og et stærkt lokalsamfund. En skole, hvor naturen omkring os bliver en del af skoledagen, og hvor børn får plads til både at lære, bevæge sig, være nysgerrige og være sig selv.
I august 2027 er målet, at Linå igen får en skole – skabt af og for det lokalsamfund, den er en del af.
Vores værdier

Udeliv & Natur
Skovbrynet er vores klasseværelse. Naturen har højt til loftet og plads til alle. Vi bruger den unikke beliggenhed til bevægelse, fordybelse og sanselighed. Naturen lærer os at være til stede i nuet, og vi lærer at passe på den.

Lokalsamfund
Skolen skal løftes i flok. Vi skal være aktive og synlige i nærområdet. Mette brænder for at skabe tætte forbindelser mellem skolen, familierne og resten af Linå og omegn. Oplevelsen af at være en del af noget større.

Trivsel
Trivsel i det forpligtende fællesskab. Det hele menneske samt fælleskabet først. Vi prioriterer ro til fordybelse, det nære og analoge. Fællesskab på tværs af alder og forpligtende samarbejde, hvor vi skaber skolen sammen.
Væredygtighed
På Linå Friskole handler skolelivet ikke kun om, hvad børn skal kunne, men også om hvem de får mulighed for at være. Væredygtighed handler om at lære sig selv at kende, finde sin plads i fællesskabet og bevare nysgerrigheden og troen på sig selv.
“Børn skal have plads til både at lære, bevæge sig, være nysgerrige og være sig selv.”
Mette, skoleleder
Faglighed
Faglighed handler ikke kun om, hvor meget man lærer, men også om lysten til at lære mere. Vi skaber plads til fordybelse, nysgerrighed og forskellige måder at lære på.
Mød vores skoleleder
Mette kommer med 9 års solid erfaring som friskoleleder. At Linå Friskole er helt nyopstartet, ser hun som en magisk mulighed:
"Vi står med et rent lærred. Vi kan bygge den absolut bedste friskole i fællesskab."
Har du et spørgsmål omkring skole, trivsel eller noget helt tredje – er du velkommen til at kontakte Mette.

