Godt at vide 

 

Her har vi samlet de praktiske informationer om hverdagen på Linå Friskole – fra skoledag og SFO til priser og indmeldelse.

Her finder du skolen

Linå Friskole får hjemme ved boldbanerne i Linå, med skov og natur lige uden for døren og lokalsamfundet tæt omkring sig.

Adressen: Linåtoften 20B, 8600 Linå

FAQ

Linå Friskole åbner i august 2027. Vi ønsker at starte roligt op med omkring 25 elever, så vi kan skabe en tryg og overskuelig børnegruppe og give skolens kultur en god start.

Undervisningen kombinerer almindelige fag med projektorienteret arbejde. Vi arbejder med sammenlæste hold på tværs af klassetrin, som fleksibelt kan deles op i mindre læringsgrupper.

Vi går ikke på kompromis med fagligheden. Som fri grundskole skal undervisningen stå mål med det faglige niveau i folkeskolen. Hos os hænger høj faglighed tæt sammen med læringslyst, ro til fordybelse og muligheden for at opleve og anvende det, man lærer.

En stor del af undervisningen vil foregå udendørs, hvor naturen bliver et aktivt læringsrum. Udeskole er ikke bare fri leg. Undervisningen er rammesat af læreren med tydelige faglige mål, opgaver og fælles opsamling.

Væredygtighed handler om, at skolelivet ikke kun skal udvikle det, børn kan – men også hvem de er. Vi ønsker at give børnene plads til at finde ro i sig selv, mærke egne grænser, udvikle en stærk selvfølelse og finde deres plads i fællesskabet.

De yngste elever har en skærmfri skolegang. Når eleverne bliver ældre, introduceres digitale værktøjer gradvist og kun, når de giver faglig og pædagogisk mening. Frikvarterer og pauser er skærmfrie for alle klassetrin.

En typisk skoledag begynder kl. 08.00 med morgensamling. Herefter følger faglig fordybelse og udeskole, pauser, projektarbejde og frokost. Dagen afsluttes med kreative, praktiske eller musiske fag frem mod kl. 14.00.

Vi ønsker en skoledag med tid til fordybelse, nysgerrighed og reelle pauser. Der skal være ro til at lære og mulighed for at følge undervisningen, når den udvikler sig – samtidig med at skoledagen naturligvis tilrettelægges inden for de gældende krav.

Skoleåret kommer til at følge årets gang og rumme faste traditioner. Blandt andet planlægger vi større fordybelsesforløb, musical og teater, årlig lejrskole samt højtider og årstidsfester som høstfest og lysfest.

Linå Friskole skal være en åben skole, hvor forældrene er en aktiv del af fællesskabet. Forældre er velkomne til at følge undervisningen, og vi forventer, at familierne bakker op om skolens værdier og deltager i skolelivet og fælles arbejdsdage.

Vi ønsker, at skolen bliver en aktiv del af Linå. Lokale håndværkere, foreninger og andre ildsjæle kan inviteres ind som gæsteundervisere, og lokalsamfundet inviteres med til blandt andet arbejdsdage og kulturelle arrangementer.

Der vælges en uvildig, certificeret tilsynsførende, som følger undervisningen flere gange om året og udarbejder en officiel tilsynsrapport. Det er med til at sikre, at skolen lever op til de gældende krav.

Første skridt er en uforpligtende interessetilkendegivelse på hjemmesiden. Inden den endelige indmeldelse inviteres familien til en samtale med skolelederen eller et bestyrelsesmedlem, så vi kan forventningsafstemme og sikre, at skole og familie er det rette match.

Skolepengene er 1.500 kr./md. + 780 kr./md. for SFO. I indskolingen er SFO som udgangspunkt obligatorisk.

Der gives søskenderabat: Barn nr. 2 koster 1.000 kr./md., og efterfølgende søskende 650 kr./md. i skolepenge.

Ved indmeldelse forudbetales de første tre måneders skolepenge.

Skoledagen
Starter kl 8.00

En genkendelig skoledag med plads til faglig fordybelse, udeliv, bevægelse og reelle pauser.

SFO
Fra kl. 07.00

SFO før og efter skoledagen med plads til fri leg, fællesskab, kreativitet og udeliv.

Skolepenge
1.500 kr./ md.

SFO: 780 kr./md.

I alt: 2.280 kr./md.
Der gives søskenderabat.

2. barn: 1.000 kr./md. derudover 650 kr./md. per barn

Skal dit barn vokse med os?